Jeg har igennem min tid som både shopejer af DreamsforKids.dk og E-Commerce Manager hos bl.a. Playground.dk fundet ud af hvor vigtigt det er at have styr på den tekniske del af ens webshop og ikke mindst On-Page SEO delen, som skal hjælpe dig til tops i google.

Derfor har jeg lavet denne guide som gerne skulle hjælpe dig med at få styr på din On-Page SEO på dine produkter på din webshop.

Produktnavn

Som noget af det vigtigste, så skal ens produktnavn indholde det/de søgeord man gerne vil findes på, når folk søger ude i google. Har du f.eks. et sengesæt fra Soft Gallery med ugler på, så vil det mest oplagte være at kalde produktet Gråt ugle sengetøj fra Soft Gallery. Nu vil produktet kunne ranke på gråt ugle sengetøj, ugle sengetøj, ugle soft gallery, m.fl.

Produktnavnet skal ALTID skrives i et H1-element. Dette kan være sort snak for dig, men det er noget du skal fortælle din udvikler.

Billeder

Et produkt kan stor set ikke sælges uden der er mindst et rigtig billede af det. Derfor er det rigtig vigtigt at det produkter du ønsker at sælge som minimum har 1 billede og gerne flere. Jeg prøver vidt muligt at give alle mine produkter 2-5 billeder.

Title og ALT-tag

Alle dine billeder skal have en title og et alt-tag. Denne title/alt-tag kan typisk laves direkte fra dit shopsystems backend. Når du udfylder title og alt-tag så fortæller du google hvad der er på billede, da de ikke kan se hvad der er på billede (endnu), lige ledes hjælper du synshæmmede, da computeren læser op ud fra disse felter.

Et godt råd er at hvis du ikke får udfyldt noget ud selv, så få din udvikler til at smide produktnavnet ind som minimum, så den automatisk får en title og et alt-tag.

Beskrivelse +300 ord

Det er nu du skal igang med at fortælle både kunderne men også google om hvad der er som dit produkt kan og hvad det helt 100% er. Du skal skrive en god lang beskrivelse af dit produkt. Der er lavet undersøgelser om at +1000 ord har en tendens til at rank højere i google. Men som webshopejer ved jeg hvor svært det sommetider kan være at skrive så meget om et enkelt produkt. Derfor plejer jeg selv at sige at hvis man kan skrive +300 ord så er det rigtig godt og du vil typisk have skrevet mere end rigtig mange andre webshops, hvilket i sidste ende giver dig en belønning i søgeresultaterne.

Brug dit søgeord flere gange

Når du er i gang med at skrive din produkt tekst, så husk at inkluder det du gerne vil findes på et par gange (3-5). Lige ledes er det også rigtig vigtigt at bruge synonymer. F.eks. er der folk som søger sengesæt i stedet for sengetøj.

Interne links

Når du alligevel sidder og er i gang med din produkttekst så skal du huske at link ud til andre produkter på din shop. Dette kunne f.eks. være at det blå sengetøj vi er i gang med også har en sengerand som passer til, så kunne man passende linke til denne. Eller har du skrevet et godt blogindlæg om hvordan man vasker sit sengetøj, så kunne man passende linke til den også.

Men husk at link med måde

Har du kun skrevet 50 ord, så link max ud en gang, da overoptimering kan give bagslag. Jeg havde f.eks. en kunde der linkede til 5 andre sider på hans shop hvor der kun var 100 ord i beskrivelse, hvilket gav bagslag i hans placeringer.

Google title

Her kommer der noget som kræver tid og ikke mindst tålmodighed. Dine google titler er dem som der vises ude i google, se eks. her under fra imerco. Det blå er titlen, det grønne URL’en, det sorte beskrivelsen.

Skærmbillede 2016-08-19 kl. 20.25.56

I tilfældet ovenover, har jeg søgt på Jamie Oliver Stegepande, og dette var et af resultaterne. Som du kan se, så giver Imerco mig en idé om hvad det lige netop denne side handler om, nemlig at jeg kan købe Jamie Oliver køkkenudstyr. Lige ledes fortæller de at de har et stort udvalg som er på tilbud og til sidst at jeg skal klikke her.

Alle dine produkter!

Dette er en proces som du skal igennem på alle dine produkter, og her mener jeg alle. Der er ikke en eneste af dine google titler som må være ens, da dette er noget som google ligger rigtig meget vægt på.

Optimer med tiden

Nu er dette ikke bare et engangsprojekt det er noget du skal arbejde meget på, for det er her du skal lokke de søgende ind på din side. Nogen gange rammer man i første om gang og man har masser af besøg, men andre gange så rammer man ikke og selvom man har en god placering, så får man bare ingen klik.

Forslag til ord du kan medtage i dine titler

  • Billig
  • Gratis fragt
  • Hurtig levering
  • Spar XX%
  • Anmeldelse
  • Bedste

Eksempel

Imerco kunne prøve at ændre deres title til “Køb Jamie Oliver Stegepander – Stort udvalg med tilbud – Klik her”. Her vil den ramme min søgning bedre end tidligere, og måske kaste flere klik af sted mod deres side.

Dette er som sagt en proces, det kan også være at der ikke sker noget eller den mister klik på andre søgeord hvor samme side måtte komme frem.

Google beskrivelse / meta description

Det er her, du skal sælge produktet og din shop. Du har her 160 tegn til at gøre dit produkt og dig selv rigtig lækker, så folk har lyst til at klikke på dit resultat. Her er det igen en god idé at bruge ord som fanger folks opmærksomhed og lyst til at klikke.

Jeg vil slut af med en video fra Brian Dean, fra Backlinko, som kommer ind med 4 gode råd til E-commerce SEO.