Så skete det

Så kom dagen i onsdags hvor jeg fik den opringning fra min chef som jeg havde ventet vil komme inden året var slut. Fik at vide at alle promotere i norden vil blive opsagt i slutningen af november og vi har vores 3 måneders opsigelse. Grunden til dette er pga besparelser, vi har alene i Tyskland afskediget over 200 medarbejder og vi er i alt 300 på verdensplan.

Hvad betyder dette så

Ja det betyder at jeg går ledig fra den 28/2-2013, dog har jeg muligheden for at gå tidligere hvis jeg ønsker dette. Jeg skal nu i gang med jobsøgningen. Dette har ændret sig en del siden jeg sidst søgte for godt 2 år siden. I dag er der blevet meget mere fokus på de sociale medier og hvordan man benytter sig af disse tjenester.
Jeg synes selv jeg befinder mig godt på 3 største sociale sites som der findes. Jeg er at finde på Twitter, G+ og Facebook. Jeg er dog mindre aktiv på Facebook og væsentlig mere på Twitter og G+. Jeg er selvfølgelig at finde på LinkedIn – men bruger det ikke til andet end at vise hvem jeg er og hvad jeg kan(dette skal jeg nok have lavet om på nu).

Hvad kan jeg

Jeg kommer fra et job hvor jeg var promotor/account manager for hele Danmark. Det jeg har fået med som promotorer er det med at besøge butikkerne, jeg har fået en stor bred viden om hvordan man skaber relation til personer i butikker og hvordan man via relationer kan skabe mersalg, bedre plads i butikken samt mere plads til sine produkter.
Jeg har via jobbet som account manager, arbejdet med salg til større virksomheder som TDC, Fona, Telenor, Boston Distribution, 20:20 Mobile m.fl. Som account manager har jeg bygget mere på det med at skabe relationer til og med personer, men på et højere plan i kæden end i butikkerne alene.

Nu kommer disse ting jo kun fra hvad jeg har lavet hos Gigaset, udover dem har jeg igennem det sidste år arbejdet med online markedsføring på min webshop http://dreamsforkids.dk. Med dette projekt har jeg rykket mig meget længere end før jeg gik i gang med projektet.

Jeg har igennem de sidste 2-3 år arbejdet med diverse ting indenfor online markedsføring, så som SEO, adsense, affiliate og CRO. Udover dette har jeg solgt webdesign ydelser, hvor jeg og en partner har lavet alt fra portefølje hjemmesider til webshops.

Hvad så nu?

Nu er jeg i gang med jobsøgningen og der er ret mange job derude som virker til at være ret interessante. Mange af dem der lever man ikke op til deres krav om uddannelse, men dette ser jeg for det mest igennem fingrene med da mange af dem skyder meget højt.

Hvad kan du gøre for mig?

Der er en ting du kunne gøre for mig og som jeg vil sætte rigtig stor pris på og det er at dele det her indlæg på din twitter, G+, facebook eller linkedin(eller alle stederne).

4 Comments

  1. Hvad med at tage Dreamsforkids.dk på fuld tid? :-)

    – Alexander Larsen

  2. Kedeligt, men du skal nok finde et godt job. Som du selv skriver så er der mange der bare propper stillingsopslag med “krav” eller “fordele” men faktum er bare at rigtig mange ikke opfylder alle krav alligevel. Så ansøg du bare :-)

    God vind!

Skriv et svar

Your email address will not be published.

*


*